Betaling med kreditkort
Vi tager imod følgende kreditkort: Dankort, E-Dankort, Visa, Visa-Electron, Mastercard, Maestro og JCB.


Priser, moms og afgifter
Alle priser angivet her på hjemmesiden www.progolf.dk er inklusive dansk moms og danske afgifter. Kontrakter og aftaler indgås efter dansk lovgivning.

Levering
Levering af varer anses for sket, når køber har fået varen udleveret. Risikoen for købte varer overgår til køber på leveringstidspunktet. Forsendelse af varer håndteres af Post Danmark eller af GLS Logistics.
Post Danmark  GLS

Leveringstid
Er varen du bestiller på lager, bestræber vi os på, at levere fra dag til dag ved ordreafgivelse mandag til torsdag indtil kl. 15.00. Bestillinger som placeres fredag før kl. 15.00 leveres senest tirsdag. Bestillinger som afgives lørdag og søndag leveres tirsdag - ellers hører du fra os via e-mail eller telefon.
Leveringstiden afhænger af, om varen eller de varer du har bestilt, er på lager. Du kan se leveringstid på den enkelte vare, inden du lægger den i kurven.
Er varen på lager, er leveringstiden 1-2 hverdage.
Er varen på fjernlager, er leveringstiden 2-5 hverdage.
Er varen ikke på lager, er den forventede leveringstid 5-10 hverdage (der kan desværre forekomme varer, der mod forventning ikke kan leveres - sker dette vil du hurtigst muligt blive kontaktet).
Bestilles varer med forskellige leveringstider, vil varer med leveringstider under 5 hverdage blive sendt samlet, mens varer med leveringstid over 5 hverdage vil blive afsendt i separat afsendelse (der betales naturligvis ikke yderligere fragtomkostninger). Skulle der, mod forventning, opstå ekstra leveringstid, hører du naturligvis fra os.

Fortrydelsesret og returnering
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os . Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

  • a) har modtaget din vare
  • b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  • c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved, at fremsende en e-mail til retur@progolf.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du beds udfylde og medsende vores fortrydelsesformular. Den finder du medsendt din vare og her på denne side. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Din(e) vare(r) skal sendes til:

Pro Golf Scandinavia A/S
Middelfartvej 3
5000 Odense C.

Returnering i butikkerne
Du er også velkommen til at fortryde dit køb og returnere varer til din nærmeste Pro Golf butik. Du skal blot medbringe faktura samt den eller de varer, som du ønsker at bytte eller returnere. Find din nærmeste Pro Golf butik her.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik . Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage, på nær eventuelle fragtomkostninger. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalinger modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale, og vi har modtaget varen retur eller har dokumentation herom. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til ovenstående adresse under punktet "Fortrydelsesret og returnering".

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen samt udfylde og vedlægger vores returformular.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Reklamationer 
Reklamationer på produkter købt i her i webshoppen kan modtages i alle vores fysiske forretninger. Alternativt kan reklamationer sendes til os i Odense – se returadresse herunder.
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Reklamationsret Med mindre andet er nævnt forholder Pro Golf Scandinavia sig til dansk købelov og vi yder således 24 måneders reklamationsret. Læs mere om købeloven på www.forbrug.dk

Reklamationer 
Reklamationer på produkter købt i her i webshoppen kan modtages i alle vores fysiske forretninger. Alternativt kan reklamationer sendes til os i Odense – se returadresse herunder.
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Transportskadede varer og fejlleveringer
Hvis en vare er defekt, transportskadet eller vi har leveret en forkert vare, bedes du hurtigst muligt og indenfor rimelig tid udfylde en returformular og sende varen retur. Returformularen finder du her. I det tilfælde at varen er beskadiget under transport bedes du straks ved modtagelsen gøre transportøren opmærksom på, at varen er transportskadet.

Returadresse
Alle varer som skal retur, uanset årsag, skal returneres til en af vores fysiske butikker, eller returneres til:
Pro Golf Scandinavia A/S
Middelfartvej 3
5000 Odense C.

Persondatapolitik
Systemer her på hjemmesiden www.progolf.dk anvender logstatistik for at danne et billede af hvor mange besøgende der er på websitet. Logstatistik registrerer hver gang en bruger går ind på vores website, men opsamler ingen informationer om den enkelte bruger. Der anvendes ikke cookies på progolf.dk. Når man som kunde bestiller varer på hjemmesiden www.progolf.dk skal brugeren indtaste navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Disse oplysninger bruges til at få afsendt varen til kunderne. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer eksempelvis i forbindelse med levering, bruges oplysningerne også til, at kunne få fat på kunden. Pro Golf Scandinavia A/S er den dataansvarlige og opbevarer de registrerede oplysninger i 5 år, iflg. bogføringsloven. Ingen oplysninger bliver videregivet til tredjemand. Personoplysninger bliver ikke opbevaret krypteret, ej heller bliver de transmitteret krypteret (gælder dog ikke kreditkortoplysninger). Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Ordrebekræftelse
I forbindelse med afgivelse af ordrer fremsendes der en ordrebekræftelse. Bortkommer denne er man velkommen til at rekvirere en kopi ved at kontakte os, enten på e-mail eller pr. telefon.

Salg til udlandet herunder til Norge
Varer her i webshoppen sælges og sendes inklusive 25% dansk moms til EU-lande. Til lande udenfor EU (herunder Norge) sælges varerne eksklusive 25% dansk moms. GLS (General Logistics Systems) sørger for fragten til udlandet. Vi udfærdiger de nødvendige dokumenter, herunder udførelsespapirer. Bemærk, der skal betales moms af beløbet ved indførelsen i det pågældende ikke EU-land efter modtagerlandets gældende momslov. Bemærk, at handles der her i webshoppen fra et land udenfor EU, herunder Norge, kan specielle regler for det enkelte land forekomme.

Ved indførsel i Norge forelægger følgende regler: (Klik her og se Norsk velkomstside)

Har du spørgsmål, ris eller ros
I tilfælde af spørgsmål til vores vilkår og handelsbetingelser er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 66 16 06 77. Du kan også sende en e-mail til info@progolf.dk Har du ris eller ros er vi meget taknemmelige for hvis du vil sende os et par linjer. Dette giver os muligheden for, fortsat at gøre tingene endnu bedre. Ris eller ros kan du aflevere ved at ringe til os eller du kan maile til risogros@progolf.dk